Underviser: Peter.
Kom og vær med til en dag, hvor vi undersøger to påstande:
! Yoga kan på et fysisk plan bruges til at understøtte og forbedre dit løb !
! Din løbeglæde kan øges markant, hvis du går til det som en yogapraksis !
På denne workshop er der fokus på, hvordan forskellige praksisser fra yoga kan hjælpe dig som løber.
Vi vil se på, hvordan både bevægelse, åndedræt og meditation kan integreres og kombineres med løb. Der vil være teknikker og øvelser, som kan bruges både før, under og efter løbeturen. Du vil forlade workshoppen med inspiration til:
. at løbe (og trække vejret) frit og ubesværet
. hvordan du forebygger skader
. hvordan du kan få mere løbeglæde og nærvær ind i løbeturen
Det gennemgående tema er at se på, hvordan vi kan overføre den mentale tilgang fra yoga til løbeturen. Når vi begynder at bruge løbeturen som en opmærksomhedspraksis med hhv. kropsbevidsthed, åndedrætsbevidsthed, fokuseret opmærksomhed og åben opmærksomhed, kan vi fremme flowtilstanden. En tilstand, hvor vi er fuldt til stede i løbeoplevelsen – og hvor der åbner sig et helt nyt perspektiv på det at løbe.
For alle, der er interesserede i løb – fra nystartede til rutinerede løbere. Du er også meget velkommen, hvis du endnu ikke er løber, men godt kunne tænke dig at komme i gang.
9:00-10:30 Fysisk praksis I
Gennem en blid, afspændende og mobiliserende praksis med fokus på led og fascia (en del af kroppens bindevæv) skaber vi et godt udgangspunkt for at være afslappede og frie i kroppen. Samtidig giver denne praksis en højere grad af kropsbevidsthed og fremmer bedre kropsholdning og form (løbeteknik).
10:30-11:30 Opmærksomhedspraksis I
I en guidet meditation undersøger vi forskellige former for opmærksomhed – fra den fokuserede/målrettede til den åbne/rummelige. Vi ser på, hvordan man kan overføre erfaringerne fra en siddende meditationspraksis til løbeturen.
11:30-12:30 Vejrtrækningspraksis
På baggrund af en forståelse af åndedrættet fra såvel en anatomisk, biomekanisk som kemisk (udveksling af gasser) vinkel kan vi gruppere øvelser efter, hvad vi vil bruge dem til, f.eks. vække åndedrætsmuskler, øge lungevolumen, øge CO2 tolerance, forbedre iltoptagelse. Og endelig, hvad kan vi med fordel være bevidste om ift. vejrtrækning under løbeturen.
12:30-13:15 Frokost
Jeg serverer en hjemmelavet frokost og kaffe/te
13:15-14:00 Gåtur
Vi tager en tur i skoven for at prøve noget af læringen fra formiddagen af i praksis. Vi skifter mellem at gå og småløbe, da meget af det nye er nemmere at integrere under gang end under løb.
14:00-14:30 Opmærksomhedspraksis II
Vi vender tilbage til puden for at opsummere og arbejde videre på formiddagens meditation.
14:30-15:30 Fysisk praksis II
Dynamisk og yogainspireret styrketræning. Programmet er sammensat til at styrke og stabilisere kroppen med fokus på den belastning, som løb udgør. Det er altså både skadesforebyggende og fremmer god form.
15:30-16:00 Afrunding
Spørgsmål og svar. Videre herfra.
Gennem 10 månedlige møder (første lørdag i hver måned) vil vi arbejde med:
Skræddersyning
– At designe en praksis, der passer til din erfaring, din tid og dine ønsker.
Frøplantning
– At etablere små, men meningsfulde vaner, der kan vokse og udvikle sig over tid.
Nuancering
– At justere og forfine din praksis, så den føles endnu mere relevant og berigende.
Konsolidering
– At gøre din praksis langtidsholdbar, så den bliver et varigt holdepunkt i dit liv.
Fællesskab
– At være en del af en lille gruppe (6-10 deltagere), hvor der er plads til personlig vejledning, inspiration og støtte.
Varighed: 10 måneder
Vi mødes den første lørdag i hver måned fra september til juni, dvs. 5. sep., 3. okt., 7. nov., 5. dec. 2026 og 9. jan., 6. feb., 6. mar., 3. apr., 1. maj, 5. jun. 2027
Tidspunkt: Lørdage kl. 9:00-15:00
Sted: Gadevang, i smukke og inspirerende omgivelser
Antal deltagere: 6-10, så der er rig mulighed for personlig vejledning og tilpasning
Indhold på en typisk kursusdag:
9:00-10:00 Meditation, fra mindfullness til non-dualisme
10:00-11:30 Asana med udgangspunkt i, men ikke begrænset til Astanga vinyasa yoga
11:30-12:00 Åndedrætsøvelser, såvel traditionel Pranayama som nyere breathwork
12:00-13:00 Frokost og gåtur i naturen
13:00-14:00 Tema for dagen, f.eks. hvordan du skræddersyr din praksis
14:00-15:00 Spørgsmål, refleksion og personlig vejledning
Pris: 8.000 kr. + 25 % moms*, i alt 10.000 kr.
Kontakt mig først for at sikre, at der er en ledig plads til dig.
Når pladsen er blevet bekræftet, reserverer du den ved at betale til reg. nr. 3409 kontonr. 0010038731.
Tilmelding er bindende, men du må gerne give/sælge pladsen til en anden senest forud for 3. mødedag 7. nov.
Uddannelsen foregår i vores hus i Gadevang ved Hillerød,
hvor vi har indrettet et skønt, lyst og stemningsfyldt yogastudie.
YOGAMUDRA
Hovmosevej 17, Gadevang
3400 Hillerød
*Bemærk, at moms på yogaundervisning er en realitet for alle elever, som er fyldt 30 år.
Er du 29 år eller yngre, bedes du kontakte os, så du kan opnå pris uden moms.
Hvis du søger en personlig, fleksibel og bæredygtig praksis, så er dette kursus for dig. Det er en invitation til at skræddersy, nuancere og konsolidere din yogapraksis – sammen med andre, der deler din passion.
Kontakt mig for at høre mere eller tilmeld dig i dag!
Jeg (Peter) har gennem mere end 30 år haft en yogapraksis. Der har været nogle store udsving gennem årene i, hvor disciplineret den har været, hvor struktureret/fleksibel den har været, hvor fysisk/mental den har været, og i hvor høj grad der har været støtte fra en lærer og/eller et fællesskab.
Gennem årene er grænserne for, hvad jeg definerer som min praksis, også blevet rykket. Meditation og vejrtrækningsøvelser får en stadig større plads, og den fysiske yogapraksis er blevet blidere, kortere, mere præcis og mere styret af dagens behov. Og selvom en Asana praksis giver et fantastisk fysisk velbefindende, har jeg stor glæde af at kombinere den med (hjemme-)styrketræning og løb i skoven.
Efter at have undervist i 25 år og fra mødet med tusindvis af elever, bl.a. 19 hold yogalærerelever på vores uddannelser, har jeg erhvervet en solid erfaring i både at møde den enkelte elev, hvor han/hun er, og at hjælpe til at tage nogle gavnlige skridt til fremme af en positiv forandring. Blandt de mange udenlandske lærere, som har besøgt vores yogastudier for at afholde workshops og uddannelser, vil jeg særligt fremhæve Paul Dallaghan og Michael Stone.
Erfaringerne fra min praksis og visdommen fra de lærere, jeg har mødt, er fundamentet for min undervisning - og såvel praksis som undervisning er inspiration til dette kursus.
50% Complete
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.