Gravidyoga online

Gravidyoga online 8-ugers kursus

22 timers Gravidyoga og fødselsforberedelse med din egen doula, hjemme i din egen stue, i dit eget tempo, lige når det passer dig PLUS ugentlige Gravidyoga klasser live online, så du kan være med fra alle verdenshjørner.

Kan du være med, hvis du ikke har prøvet yoga før ?

Ja, ingen skal snydes for Gravidyogas gavnlige virkninger, og du er lige velkommen, uanset om du er begynder eller har erfaring med yoga.

Vil du gerne kunne nyde din graviditet til fulde ... opleve en stærkere krop i bedre balance ... mere ro i sindet ... forbedret søvn ... og vil du gerne understøtte det kærlige bånd imellem dig og baby ?

Vil du have grundig forberedelse til fødslen ... praktiske værktøjer til at håndtere veerne ... og mulighed for at din partner eller fødselshjælper kan se med, så han/hun kan støtte dig bedst muligt ?

Ønsker du fleksibilitet, så du kan nyde Gravidyoga på forskellige dage og tidspunkter ... og mulighed for flere yogasessioner hver uge sammen med en af Danmarks mest erfarne Gravidyoga lærere ?

Så er Gravidyoga online netop noget for dig!

 

Doula B alias Bodil holder dig i hånden og guider dig nænsomt og kompetent igennem Gravidyoga åndedræt og bevægelsespraksis, yoga nidra dybdeafspænding, træning af din bækkenbund, grundig fødselsforberedelse (teorien) og Fødselsyoga (praksis) til både latensfasen og aktiv fødsel.

Du får vigtig viden og konkrete værktøjer til at mindske almindelige graviditetsgener som ondt i ryg og/eller bækken, væske i kroppen, humørsvingninger, træthed og dårlig søvn.

Du vil kunne mærke en forskel i dit velbefindende efter blot få uger med Gravidyoga.

Sammen med Gravidyoga får du fødselsforberedelse og Fødselsyoga. Så du kan planlægge din ønskefødsel – og være grundigt forberedt, også hvis fødslen vil en anden vej.

Giv dig selv og baby den bedste start på livet sammen.

Metoden er udviklet igennem mødet med tusinder af gravide mamas på "live" Gravidyoga kurser siden 2008. Gravidyoga er på én gang nærende, feminin, nydelsesfuld og styrkende, fysisk såvel som mentalt, og kombineres med nyeste viden og forskning fra fødeverdenen.

Nu kan du også nyde godt af Gravidyoga og fødselsforberedelsen hjemme i din stue, lige når det passer dig.

 

Du kan starte allerede i dag!

Start præcis, når det passer dig godt i din graviditet! Bemærk, at jo tidligere du starter*, jo mere af din graviditet har du glæde af de gode effekter af Gravidyoga!

Du følger kurset i dit eget tempo, og når det passer ind i din kalender. Du har mulighed for at 'mødes' med de andre gravide mamas til Gravidyoga live online hver uge og i vores private, online fællesskab, der altid holder åbent.

* Det er okay at begynde på Gravidyoga online kurset i første trimester. Men det er også helt okay at hvile i første trimester (hvor din krop arbejder på højtryk for at skabe det nye liv, der vokser i din mave) og så begynde i andet eller tredje trimester. Du kan lave Gravidyoga helt frem til fødslen.

Bemærk, at det er videnskabeligt dokumenteret, at Gravidyoga har positiv effekt på både graviditet og fødsel, herunder (ref. #1, #3) lavere stressniveauer, angst-score, depressions-score og smerterespons samt øget immunitet og følelsesmæssige velvære under graviditeten plus (ref. #2, #3) kortere fødsel for både førstegangs- og flergangsfødende, højere rate af vaginale fødsler og mindre risiko for for tidlig fødsel.

Fællesskab og Gravidyoga live online

Sammen med Gravidyoga online 8-ugers kurset, som du følger i dit eget tempo, får du adgang til ugentlige Gravidyoga LIVE online klasser og et privat, online fællesskab, hvor du bl.a. kan stille spørgsmål og få svar omkring yoga, graviditet og fødsel.

Gravidyoga live online

Vi mødes hver mandag til Gravidyoga live online via Zoom: kl. 17-18 i lige uger og kl. 20-21 i ulige uger. Her har jeg fokus på Gravidyoga praksis for maksimal velvære i graviditeten, altså mine "greatest hits". Efter hver klasse er der også mulighed for at spørge ind til Gravidyoga teknikker og din fødselsforberedelse. Deltagelse er naturligvis helt frivillig – live klasserne er et supplement til min on-demand undervisning, som er kernen i Gravidyoga online kurset.

Gravidyoga online on-demand

Det er her, magien for alvor sker!
Din indsats her giver dig meget mere velvære i graviditeten og særdeles grundig forberedelse til fødslen af dit barn.

Du får adgang til et nyt modul hver uge i 8 uger. Hvert modul består af flere lektioner med teori og praksis, herunder hver uge en ny Gravidyoga praksis, en ny yoga nidra dybdeafspænding og træning til din bækkenbund. Du følger undervisningen i dit eget tempo og kan lave praksisserne lige så mange gange, som du har lyst.

Gravidyoga online fællesskab

Et privat, online fællesskab for mamas, der deltager i Gravidyoga online. Her kan du døgnet rundt stille spørgsmål til undervisningen og få (hurtigt) svar samt dele tips og erfaringer med de andre deltagere.

Adgang i 100 dage

Du beholder selvfølgelig adgang til tidligere ugers teori og praksis, når der hver uge kommer nye lektioner.

Du har adgang til Gravidyoga online kurset i 100 dage fra den dag, du starter, dvs. i godt og vel 14 uger.

Du kan således frit vælge at lave Gravidyoga praksisserne og dybdeafspændingerne flere gange, ligesom du kan se og gense fødselsforberedelse (teorien) og Fødselyoga (praksis) flere gange f.eks. med din partner eller en hjælper, der skal med til din fødsel.

I hele perioden har du også fri adgang til Gravidyoga live online klasserne!

I den sidste uges materiale er der ligeledes inspiration til den første, spæde yogapraksis efter fødslen af din baby.

Efter 100 dage kan du forlænge adgangen f.eks. frem til termin og/eller fødsel vha. et abonnement, der giver ubegrænset adgang til alt materialet PLUS Gravidyoga live online hver uge.

Kvalitetsindhold

Baseret på mere end 14 års erfaring med Gravidyoga undervisning og mit virke som doula (fødselshjælper) har jeg håndplukket og skræddersyet teori og praksis til dig.

Uge 1

I kursets første uge får du adgang til tre moduler: Introduktion (med velkomst og vejledning), Uge 1 (teori og praksis) og Ressourcer (til dig, der vil vide mere).

Uge 1 handler om at skabe et godt fundament for Gravidyoga praksisserne, og Uge 1 giver dig også god viden og konkrete værktøjer til din hverdag inkl. god holdning, godt åndedræt, opmærksomme overgange, god hvilestilling og vigtig information om rectus diastase (delte mavemuskler).

Bevægelsespraksis: 57 min.
Yoga nidra: 20 min.
Ugen i alt: 3 timer 5 min.

Uge 2

To vigtige åndedrætsteknikker.
I denne uge bliver du introduceret til to åndedrætsteknikker, som kommer til at følge os resten af vejen gennem Gravidyoga online kurset. De er både gode redskaber i graviditeten, og de bliver fantastiske hjælpere under fødslen af dit barn!

Du hører om lyd i form af mantra sang, som er en dejlig måde for baby at lære dig og din stemme at kende på. Og så lærer du om bækkenbundens muskler og kommer i gang med knibeøvelser.

Bevægelsespraksis: 1 time 17 min.
Yoga nidra: 21 min.
Ugen i alt: 2 timer 21 min.

Uge 3

En rutine begynder at indfinde sig. Fundamentet er på plads, så vi kan udbygge Gravidyoga praksissen.

Hør om omvendtstående stillinger. Er det mon en god idé at lave nedadvendt hund i 3. trimester? Du bliver introduceret til mudra'er, som er særlige håndstillinger, vi arbejder med i Gravidyoga.

Der er selvfølgelig også endnu en lækker Gravidyoga praksis og yoga nidra dybdeafspænding til dig.

Bevægelsespraksis: 1 time 24 min.
Yoga nidra: 17 min.
Ugen i alt: 2 timer 17 min.

Uge 4

Mere af alt det gode.
Vi fortsætter med at udbygge Gravidyoga praksissen, og knibeøvelserne får et lille twist i denne uge. Bevægelse er vigtigt, men det er afspænding også (også til fødslen) – så du får endnu en dejlig yoga nidra dybdeafspænding.

Som forberedelse til de næste to uger med fødselsforberedelse og Fødselsyoga får du ekstra læsestof i hjemmeopgaven.

Bevægelsespraksis: 1 time 31 min.
Yoga nidra: 35 min.
Ugen i alt: 2 timer 17 min.

Uge 5

I denne uge får du en relativ kort Gravidyoga praksis og endnu en dybdeafspænding. Knibeøvelserne er som i sidste uge. Alt i alt, enkelt og lige til.

Det er nemlig også i denne uge, vi dykker ned i teorien omkring fødslen.

Du vil høre om betydningen af en god fødsel, fødekulturen i Danmark, fødslens faser og fødslens hormoner. Du får også inspiration til at gå i gang med at skrive en "fødeplan". 

Bevægelsespraksis: 43 min.
Yoga nidra: 18 min.
Ugen i alt: 4 timer 28 min.

Uge 6

I denne uge "føder" du med Gravidyoga!
Vi gennemgår hele fødslen og afprøver, hvordan teknikkerne fra Gravidyoga bruges bedst i de forskellige faser af fødslen.
Åndedræt, bevægelse, afspænding med meget mere kommer i spil, fra fødslen starter, og du er i latensfasen, til veerne tager til igennem aktivfasen. Du får vigtig viden om, hvordan du hjælper baby bedst det sidste stykke igennem bækkenet og ud i din favn. Prøv gerne det hele af sammen med din partner eller hjælper

Fødselsyoga praksis: 2 timer 45 min.
Yoga nidra: 24 min.
Ugen i alt: 3 timer 14 min.

Uge 7

Fødslen fordøjes
De to foregående uger med Fødselsyoga er ret store og vilde, så vi skal lige lande.

I denne uge får du en nærende Gravidyoga praksis og dejlig afspænding, som du kender dem fra de første fire uger.
Selvfølgelig er der også lidt nyt.

Bevægelsespraksis: 1 time 22 min.
Yoga nidra: 20 min.
Ugen i alt: 1 time 52 min.

Uge 8

Afrunding på kurset og videre herfra.
I denne uge får du en integreret Gravidyoga praksis, som også indeholder en yoga nidra dybdeafspænding og knibeøvelser.
Der er et par nye bevægelser undervejs, men det meste er velkendt. 

I Uge 8 får du desuden inspiration til, hvornår og hvordan du bedst kommer i gang med yoga efter fødslen.

Bevægelsespraksis inkl. yoga nidra:
1 time 40 min.
Ugen i alt: 2 timer 13 min.

Endnu 6 uger

Der kommer nu ikke flere nye praksisser til, men du har adgang til alt materialet i yderligere 6 uger, så du kan se og gense teorien inkl. fødselsforberedelsen og fortsætte med dejlige Gravidyoga praksisser og yoga nidra dybdeafspændinger on-demand.

Du har selvfølgelig fortsat fri adgang til vores ugentlige Gravidyoga live online klasser.

Du får også mulighed for at tilkøbe fortsat, ubegrænset adgang til alt materialet frem til fødslen, når de første 100 dage udløber. 

Hvad siger vores gravide elever?

Klik på den grønne prik under teksten for selv at sætte læsetempoet.

"Meget grundigt kursus rigt på indhold og brugbare yoga praksisser, der giver en masse velvære i graviditeten. Teoretisk indhold om fødsels fysiologi, hormoner, fødekultur m.m. er super spændende og godt formidlet. Der er mange referencer, som inspirerer til videre læsning. Jeg har fået fyldt min værktøjskasse til fødslen, særligt med åndedræts teknikker som også bruges i alle praksisserne. I det hele taget et meget gennemarbejdet kursus, der har gjort mig klogere på min krop, og hvad jeg går i møde som gravid, fødende og mor. Jeg glæder mig nu endnu mere til alle delene."

Sara C.

"Selve min fødsel var på mange måder min drømmefødsel! Og det er en stor del takket være dig og din fantastiske undervisning – særligt fødselsforberedelsesdelen har jeg haft så kæmpe glæde af begge gange. Og også alt i forhold til 'rettigheder', valg mv., når man står i det. Jeg har følt mig så godt klædt på. Tak for dig og din måde at dele og formidle al din dyrebare viden."

Sarahliva S.

"I don't think you'll remember me but I wanted to send you an e-mail to remind you just how important you are. Your video made during covid about giving birth inspired me and my husband to plan a home birth. We have now had two successful home births. Our children were calm, quiet newborns. The impact these births have made on me as a person was the prefect beginning to an empowered motherhood. Sending you love."

Julia S.

"Jeg vil sige dig mange tak for et fantastisk forløb, som hjalp til at min fødsel blev som jeg ønskede uden andet end god vejrtrækning og fødsel i vand. Jeg følte mig enormt forberedt og godt vejledt, hvilket havde kæmpe betydning for at jeg kunne bevare roen, følge med hele vejen og være i det. Tak for det!"

Lykke A.

"Tak for et godt kursus, en masse gode input til yogapraksis og fantastisk fødselsviden! Sidste søndag kom vores skønne dreng til verden - en lille uges tid før terminsdatoen og efter et alt i alt rigtig fint fødselsdøgn, med min fantastiske fødselsmakker og en rigtig god jordemoder, hvor alt det, jeg har lært her hos dig og forberedt mig på, var så godt at have med! Tak for det. Jeg er meget taknemmelig for al den viden, du har delt med os i dit kursus, herinde og i online cirklerne, som både har været god støtte og inspiration i graviditeten og i forbindelse med fødslen."

Signe G.

"Det er et helt vildt godt og givende kursus, du har skruet sammen! I starten var jeg meget overvældet over mængden af materiale, men det har været dejligt at dykke ned i, især her efter jeg er gået på barsel. Det må have været spændende for dig at lave – det er jo et helt katalog med alle de vigtige aspekter til gravid- og fødselsforberedende yoga. Både meget professionelt og meget personligt, og den kombination kan jeg godt li! Så stor tak for at have udviklet det!"

Birgitte K., gravid Gravidyoga lærer

"Jeg kan kun give Bodil de bedste anbefalinger! Jeg deltog på et Gravidyoga hold, lige som vi gik ind i den første nedlukning (i foråret 2020). Bodil måtte i al hast omlægge undervisningen, så den kunne afholdes online, men på trods af dette benspænd var det en utrolig god oplevelse, og jeg fik så mange gode værktøjer til fødslen. Faktisk viste det sig, at det var super fedt at have et online hold, da jeg kunne rulle yogamåtten ud lige, når det passede mig, og gense videoerne flere gange. Så hvis du leder efter fødselsforberedelse/Gravidyoga, så ville jeg helt sikkert se nærmere på Bodils kursus. Hun er enorm vidende, grundig, nærværende og bare rar at bruge tid med – selv gennem en skærm."

Sabine H.

"Jeg har virkelig været glad for dit kursus; særligt teori-materialet har åbnet mine øjne for overvejelser, jeg på ingen måde ville have gjort mig, havde det ikke været for dine inputs, og jeg vil forsøge dagligt, men selvfølgelig særligt til fødslen, at minde mig selv om BRAIN – så mange tak, det har været en fornøjelse!"

Cecilie F.

"Jeg har haft stor glæde af Bodils Gravidyoga online kursus – og har brugt meget mere tid på det, end dengang jeg var til det "live" med mit første barn. Der er rigtig meget stof, så det er dejligt at have mere tid og fleksibilitet til at komme igennem det derhjemme. Materialet er en dejlig blanding af nærende, videnskabeligt, kærligt, kritisk og politisk – og er dermed meget mere end et kropsligt forløb. Tusinde tak for denne gang!"

Sophie B.

"Det fungerer så fint! Jeg har termin om 3 uger og med en 2 årig i hjemmet, så er kroppen efterhånden udmattet. Derfor er det perfekt, at jeg kan tage online sessionerne, når min søn er i vuggestue. – Tak for endnu en god omgang graviditets yoga. Føler jeg mig endnu engang velforberedt og klar til at gennemføre en fødsel."

Ditte V.

"Jeg vil bare fortælle dig, hvor glad jeg er for dit store arbejde med at køre online Gravidyoga! Det er mega fedt at have yogapraksisserne tilgængelige, så man kan vende tilbage til dem et par gange om ugen, og jeg kan virkelig mærke, hvor glad min krop er efter en praksis. Jeg har fået mere energi, færre gener, sover bedre, og selvom maven vokser hurtigt her efter uge 30, føler jeg mig virkelig godt tilpas, både på og af yogamåtten."

Signe Ø.

"Jeg har praktiseret daglig yoga før min graviditet i omkring et år, og Gravidyoga har været af stor hjælp. Især tips til grundlæggende god holdning, siddestillinger og hvilestillinger har hjulpet mig i min hverdag, og undervisning i fødekulturen i Danmark har været en øjenåbner. Jeg har også selv en naturvidenskabelig baggrund og sætter meget stor pris på, hvor godt emnet blev undersøgt og alt det ekstra materiale, du henviser os til. Jeg glæder mig til at fortsætte med øvelserne under min graviditet og fødslen. Mange tak, Bodil!"

Madeleine E.

"Jeg deltog i Gravidyoga online i efteråret 2020 og fandt forløbet meget oplysende. Jeg satte særligt pris på præsentationen af BRAIN-modellen, som er en model til at få præsenteret fordele og ulemper ved tilbud, man præsenteres for i sundhedsvæsenet, og som minder en om ens eget frie valg og er en opfordring til selv at tage stilling. Jeg havde planlagt en hjemmefødsel, men af forskellige grunde endte min fødsel som præcis det, jeg i graviditeten havde frygtet og forsøgt at undgå, nemlig en fødsel på hospital med en del indgreb. Imidlertid er jeg overbevist om, at bl.a. Gravidyoga online forløbet styrkede mig i mødet med det, jeg havde forsøgt at undgå. Jeg gik derfra med en rigtig god fødselsoplevelse, hvor jeg hele tiden havde oplevelsen af at "være med" i fødslen. Udover at det var rart at have en generel forståelse for fødsler, for sundhedsvæsenet og for de indgreb, du muligvis præsenteres for i sundhedsvæsenet, således at jeg sjældent blev overrasket (denne havde jeg dels fået på selve kurset, men også via nogle af de bøger og podcasts, som blev anbefalet undervejs i kurset), trak jeg under fødslen på åndedrætsteknikkerne, bevægelserne til at håndtere veer, viden om fødselsstillinger, samt min konstante bevidsthed om at jeg havde ret til at spørge ind og sige fra. Jeg oplevede på intet tidspunkt at blive presset til noget, men jeg oplevede, at meget af forskellige grunde præsenteres som en selvfølge. Jeg kan anbefale alle at tage kurset, også bare for velvære i graviditeten, samt at se nogle af episoderne med jeres fødselspartner."

Stine P.

"Kære Bodil! Tusind tak for et rigtig godt Gravidyoga online kursus! Det har været super at få genopfrisket teknikkerne inden fødslen af min anden datter. Jeg fødte for 10 dage siden, og det gik så godt! Udvidelsesfasen gik nærmest helt med hjælp af den rigtige vejrtrækning (den gyldne tråd), og det var først i pressefasen, jeg sådan rigtig syntes, det trak tænder ud! Heldigvis varede det ikke alt for længe. Alt gik så fint, og hun blev født i vand efter kun 6 timer med veer. Så tak igen for god forberedelse! Jeg vil anbefale det til mine veninder. :)"

Katrine H.

Med Gravidyoga online får du

I alt 22 timers on-demand Gravidyoga og Fødselsyoga til at støtte dig i din graviditet og forberede dig til en fantastisk fødsel PLUS fri adgang til ugentlige Gravidyoga live online klasser!

7 Gravidyoga praksisser (ca. 9,5 timer)

Op til 14 Gravidyoga live online klasser (ca. 14 timer)

8 yoga nidra dybdeafspændinger (ca. 2,5 timer)

Grundig fødselsforberedelse med vigtig viden om bl.a.
fødslens faser, hormoner og fødekulturen i Danmark (ca. 3,5 timer)

1 Fødselsyoga praksis – se den sammen med din partner eller hjælper (ca. 3 timer)

Inspiration til en nemmere hverdag med en smuk, rund mave (ca. 3,5 timer)

Adgang til at stille spørgsmål om undervisningen og fødslen
til Bodil, Gravidyoga specialist og doula, i vores private, online fællesskab og ifm. vores ugentlige Gravidyoga live online klasser

Kontakt til andre gravide mamas

Tilmelding til Gravidyoga online

Du har ubegrænset adgang til materialet i 100 dage og kan løbende stille spørgsmål til undervisningen i Gravidyoga online fællesskabet.

EN UGE AD GANGEN

1.295 kr.

Gravidyoga online 8-ugers kursus PLUS Gravidyoga online fællesskab PLUS fri adgang til ugentlige Gravidyoga live online klasser

I dag (dag 1) får du adgang til: Introduktion (med velkomst og vejledning), Uge 1 (som beskrevet ovenfor) og Ressourcer (til din videre fordybelse, hvis du har tid og lyst)

Herefter får du adgang til nyt materiale en gang om ugen (om 8, 15, 22, 29, 36, 43 hhv. 50 dage, på samme ugedag som i dag) – sæt kryds i kalenderen!

Derefter (dag 51-100) har du fortsat ubegrænset adgang til alt materialet

I alt 22 timers Gravidyoga, fødselsforberedelse og Fødselsyoga, teori og praksis PLUS op til 14 timers Gravidyoga live online

Bemærk: Du kan indenfor de første 7 dage bede om pengene retur, hvis indholdet ikke lever op til dine forventninger, og du behøver ikke forklare hvorfor (selvom jeg vil selvfølgelig gerne høre, hvad du synes, jeg skal gøre bedre)

Ja tak, jeg vil gerne starte i dag

TURBO VERSION

1.295 kr.

Gravidyoga online kursus PLUS Gravidyoga online fællesskab PLUS fri adgang til ugentlige Gravidyoga live online klasser

Til dig, der har mindre end 8 uger til termin og gerne vil nå at blive godt forberedt til fødslen!

I dag (dag 1) får du adgang til: Introduktion, Ressourcer og undervisning for Uge 1-4

Om en uge (dag 8) får du Uge 5-6 med fødselsforberedelse og Fødselsyoga

Om to uger (dag 15) får du Uge 7-8

Derefter (dag 16-100) har du fortsat ubegrænset adgang til alt materialet

Da du har mindre tid til at få teknikkerne til fødslen 'på rygraden', anbefaler jeg kun denne løsning, hvis du er i tidsnød!

Kontakt os

FORTSAT ADGANG

129 kr.

PR. MÅNED

Efter 100 dage kan du forlænge adgangen f.eks. frem til termin og/eller fødsel vha. et abonnement, der giver ubegrænset adgang til alt materialet PLUS fri adgang til ugentlige Gravidyoga live online klasser

Kontakt os

Birth is not only about making babies.
Birth is about making mothers – strong, competent, capable mothers who trust themselves and know their inner strength.

– Barbara Katz Rothman

Close

50% Complete

Two Step

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.