Lørdag d. 24. oktober 2026, kl. 9-16. Underviser: Peter.
Kom og vær med til en dag med meditation.
Bemærk, at en del af dagen vil foregå i stilhed.
På denne workshop vil der først og fremmest være fokus på meditation, gående såvel som siddende, men der bliver også plads til både en åndedrætspraksis og en bevægelsespraksis.
Du får en introduktion til såvel klassisk åndedrætsmeditation som en mere fri form, og tilgangen er praksisorienteret. Meget forklaring vil ske, mens vi praktiserer – og der bliver afsat tid til at stille spørgsmål.
Vi vil komme ind på temaer som siddestilling, beroligelse af nervesystem gennem vejrtrækning, fokuseret/åben opmærksomhed, sindets natur og vejledning til opstart af egen praksis.
For alle, der er interesserede i meditation. Både dig, der aldrig har prøvet det; dig, der allerede er blevet introduceret for meditation, men ikke har fået etableret en rutine; og dig, der har en etableret praksis, men vil have ny inspiration.
9:00-10:00 Introduktion
Hvorfor meditere? Om siddestilling, grundlæggende teknik, mindset og indledende spørgsmål.
10:00-11:00 Åndedræt og bevægelse
Grundlæggende åndedrætsøvelse til fremme af en god, funktionel, naturlig vejrtrækning. Stimulering af det parasympatiske nervesystem gennem vejrtrækning.
Blid, afspændende og mobiliserende praksis med fokus på led og fascia (en del af kroppens bindevæv) skaber et godt udgangspunkt for at være afslappet og fri i kroppen, inden vi skal sidde stille. Samtidig giver denne praksis en højere grad af kropsbevidsthed og fremmer bedre kropsholdning.
11:00-13:00 Meditation (stilhed starter)
Vi veksler mellem siddende og gående meditation, ligesom vi veksler mellem perioder med guidning og perioder med stilhed. Vi undersøger forskellige former for opmærksomhed – fra den fokuserede/målrettede til den åbne/rummelige.
13:00-13:45 Frokost
Jeg serverer en hjemmelavet frokost og kaffe/te. Vi spiser i stilhed.
13:45-14:30 Gåtur
Vi går en tur i skoven – vi går i stilhed, vi går langsomt, og vi bruger gåturen som en opmærksomhedspraksis.
14:30-15:30 Meditation
Vi vender tilbage til puden i forlængelse af formiddagens meditation.
15:30-16:00 Afrunding på dagen (stilhed afsluttes)
Tid til spørgsmål og deling af oplevelsen.
"The mind can go in a thousand directions,
but on this beautiful path, I walk in peace.
With each step, the wind blows.
With each step, a flower blooms."
– Thich Nhat Hanh
Tidspunkt: Lørdag d. 24. oktober 2026, kl. 9-16
Sted: Hovmosevej 17, Gadevang, 3400 Hillerød
Antal pladser: 6-10 deltagere
Pris inkl. frokost og kaffe/te: 1.000 kr. + 25 % moms*, i alt 1.250 kr.
Kontakt mig først for at sikre, at der er en ledig plads til dig.
Når pladsen er blevet bekræftet, reserverer du den ved at betale til
reg. nr. 3409 kontonr. 0010038731.
Tilmelding er bindende, men du må gerne give/sælge pladsen til en anden forud for workshop dagen – husk at give mig besked.
*Bemærk, at moms på yogaundervisning er en realitet for alle elever, som er fyldt 30 år.
Er du 29 år eller yngre, bedes du kontakte os, så du kan opnå pris uden moms.
50% Complete
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.