yoga københavn

English

Kontakt

YOGAMUDRA
• I byen

Ryesgade 106 2. sal
2100 København Ø

• I skoven
Hovmosevej 17
3400 Hillerød


telefontid og -nummer
CVR 2755 5799

 

Nyhedsbrev

Få tilsendt sidste nyt fra os ca. 10 gange om året. Indtast navn og email adresse nedenfor og tryk 'Tilmeld'.

Navn:
Email:
 
 
Vent venligst...
 
Tak for din tilmelding. Vi skal bede dig bekræfte din email ved at klikke på linket i den email, vi netop har sendt til dig. Derefter vil du være tilmeldt vores nyhedsbrev.

 

Hvad er ashtanga yoga?

Ashtanga vinyasa yoga er en dynamisk yogaform, hvor man sammenkæder åndedræt og bevægelse, så stillingerne (asanas) afløser hinanden i et flow fra start til slut. Vinyasa betyder bevægelse/åndedrætssystem. Det er på forhånd fastlagt, hvor i en stilling man skal ånde ind og ud, ligesom der er en fastlagt måde at komme ind og ud af hver enkelt stilling. Endelig udføres stillingerne i en ganske bestemt rækkefølge.

 

Seks serier

Faktisk er der seks serier af stillinger: første ("primary"), mellemliggende ("intermediate") samt avanceret A, B, C og D ("advanced"). Som navnene antyder øges sværhedsgraden fra den ene til den næste serie, ligesom stillingerne arbejder dybere og dybere. Den første serie hedder også Yoga Chikitsa, som betyder yogaterapi. Formålet med den er nemlig at styrke, tilrette og rense kroppen. Den mellemliggende serie (Nadi Shodhana) styrker og renser derefter nervesystemet ved at åbne og rense kroppens energikanaler, nadierne, mens de avancerede serier (Sthira Bhaga) siges at udvikle og forstærke livsenergien (prana).

 

De fleste bruger et par år på at etablere en stabil praksis af første serie, før de er klar til at gå videre (selvfølgelig afhængigt af udgangspunktet). Men der er heller ikke noget hastværk, for yoga kan dyrkes hele livet - og det er meget vigtigt for den videre udvikling, at fundamentet er i orden.

 

Ashtanga vinyasa yoga arbejder både på det fysiske og det mentale plan. Tre helt centrale elementer er ujjayi åndedrættet, de tre kropslåse mula bandha (rodlås), uddiyana bandha (mavelås) og jalandhara bandha (hagelås) samt de visuelle fokuspunkter dristi. Når disse tre går op i en højere enhed, kaldet tristana, kan man opleve yogaen som meditation i bevægelse.

 

Kropslåse

Formålet med kropslåsene er at holde på og omdirigere energien i kroppen (prana). Fra navlen og nedefter strømmer energien (i dette område kaldet apana) nedad i overensstemmelse med, at det er herfra vi udskiller urin, fæces, blod og sæd. Mula bandha sørger for, at energien ikke bare strømmer ud ad kroppen og tabes, mens uddiyana bandha påny bringer energien opad, mod navlen. Uddiyana betyder "flyve opad". I brystkassen strømmer energien (her kaldet prana) derimod naturligt opad. Ved halsen sørger jalandhara bandha for at holde på energien og sende den tilbage mod navlen. Hvis og når prana og apana forenes ved navlen, kan Kundalini kraften vækkes.

 

På det fysiske plan er rodlåsen en sammentrækning og et løft i perineum, en muskel der ligger mellem endetarmen og kønsorganerne. Den opleves efter en fuldstændig udånding, når man naturligt mærker en svag sammentrækning i lukkemusklen, der løfter hele området omkring kønsorganerne indad og opad. Kunsten er så, at fastholde rodlåsen gennem både indånding og udånding - for slet ikke at sige gennem hele praksis! Det kræver træning, hvor man gradvist bliver mere og mere opmærksom på og fintfølende i området.

 

For at holde mavelåsen skal man suge maven lige over kønsbenet indad og opad. Også denne lås fastholdes under hele praksis. Mavelåsen er desuden meget vigtig for ujjayi åndedrættet, da den understøtter arbejdet i de muskler, der her bruges (se nedenfor).

 

Hagelåsen bruges først og fremmest i forbindelse med pranayama, forskellige øvelser der skal styrke åndedrætskontrollen. Men den er også ofte naturligt tilstede i en svagere variant i mange stillinger på grund af dristi. Fuld jalandhara bandha bør kun øves under vejledning fra en lærer.

 

Åndedræt

Ujjayi er et kraftfuldt åndedræt, som kendes på den dybe 'brusende' lyd fra halsen. I ujjayi benytter man først og fremmest mellemgulvet (diafragma), men også de intercostale musker mellem ribbene til at trække vejret. Med lukket mund trækker man luften ind og leder den ud gennem næsen, men det er arbejdet i disse åndedrætsmuskler, der skaber skiftevis undertryk og overtryk i brystkassen, hvorved luften suges ind henholdsvis presses ud af lungerne. Med ujjayi åndedrættet opnår man en jævn og øget ilttilførsel, som er nødvendig for den kraftfulde praksis - samtidig med at den rolige rytme kan bevares.

 

Lyden på ujjayi åndedrættet fremkommer ved at knibe let sammen i bunden af halsen (omkring stemmelæberne). Effekten af lyden er først og fremmest at fokusere tankerne omkring yogapraksisen, så man er fuldstændig tilstede i nuet.

 

Fokuspunkter

Foruden lyden fra åndedrættet er visuelt fokus også med til at sikre mentalt fokus. Derfor er der til alle stillinger defineret et fokuspunkt, dristi, hvor øjnene hviler. Det mest benyttede er næsen, men indimellem kigger man også mod bl.a. navlen, tommelfingrene, storetåen eller det fjerne.

 

Praksis

Der er én serie af stillinger i Ashtanga vinyasa yoga for hver dag i ugen pånær lørdag, som traditionelt er fridag fra asana praksis (men ikke andre yogapraksiser som pranayama og meditation). Men det forudsætter selvfølgelig, at man er i stand til at udføre samtlige serier, og det er kun ganske få forundt! Så indtil da er det den samme serie, man udfører - og udvikler - hver dag. Oplevelsen af serien vil dog variere fra dag til dag, så det aldrig bliver kedeligt.

 

I starten vil det være nødvendigt med instruktion fra en lærer. Men målet er hen ad vejen at lære stillingerne og rækkefølgen så godt at kende, at man kan træne selvstændigt (kaldes "Mysorestil"). Når en gruppe træner i Mysorestil sammen, kan læreren i stedet instruere og guide en-til-en, og på den måde lærer man gradvist nye og mere avancerede stillinger at kende efterhånden, som man er fysisk og mentalt klar til det.

 

Hvis man træner om morgenen, har man glæde af yogaens gavnlige virkninger (som fysisk velvære og mental balance) resten af dagen. Til gengæld er man normalt smidigere, hvis man træner senere på dagen.

 

Yogapraksis indledes og afsluttes med mantraer, som ikke er religiøse i indhold. Indledningsvis takker man læreren for den vejledning, man får, og man anerkender Patanjali som yogaens fader. Afslutningsvis ønsker man fred, velstand og lykke til alle jordens skabninger. Det er således en høflig og god måde at afrunde praksis på. Mange oplever desuden, at åbningsmantraet er med til at fokusere opmærksomheden på yogapraksisen.

 

Udover lørdag er dage med fuldmåne og nymåne også traditionelt hviledage. Og kvinder kan holde deres "ladies holidays" i forbindelse med menstruation. Som minimum anbefales det, at man tager det stille og roligt den første dag, men det er naturligvis individuelt, hvad man har behov for. Det anbefales også, at man under menstruation undlader omvendtstående stillinger (f.eks. skulderstand og hovedstand).

 

Udstyr

En skridsikker yogamåtte ("sticky mat" af gummi) og noget behageligt, strækbart tøj er det eneste, man har brug for. Træner man, hvor det er varmt, kan en stofmåtte som lægges over gummimåtten også anbefales, ligesom det er rart med et tæppe eller håndklæde at tage over sig, når man til sidst hviler i Savasana.

 

Baggrund

Ashtanga vinyasa yoga stammer fra Indien. I 1930'erne tydede Sri K. Pattabhi Jois (Guruji) og hans læremester Sri Tirumalai Krishnamacharya sammen det gamle skrift Yoga Korunta af vismanden Vamana Rishi. Skriftet fremhæver vigtigheden af vinyasa, beskriver sekvenser af stillinger (asanas) samt andre aspekter af yogafilosofi og -praksis (f.eks. bandhas, dristi og mudras). Sammen med andre klassiske yogaskrifter som Patanjalis Yoga Sutra, Bhagavad Gita og Hatha Yoga Pradipika udgør tolkningen af Yoga Korunta fundamentet for Ashtanga vinyasa yoga. Navnet kommer af, at Guruji fandt, at der her var tale om den mest originale form for yoga - den Ashtanga yoga som Patanjali omtaler i Yoga Sutra.

 
Indtast venligst din mailadresse og dit password
Email
Password
 
 
Indtast venligst din mailadresse, så sender vi dit password i en email
Email