Denne side

Intensive kurser
> Yoga for gravide


Kontakt

YOGAMUDRA
Strandgade 36 D 2. sal
1401 København K

3296 9591


Nyhedsbrev

Få tilsendt sidste nyt fra os ca. 10 gange om året. Indtast navn og email adresse nedenfor og tryk 'Tilmeld'.

Navn:
Email:

Gravidyoga

Gravidyoga er et fantastisk redskab, som styrker dig fysisk og mentalt, idet vi arbejder med både krop, åndedræt, energiniveau, følelser og indsigt.

En Gravidyoga elev fortæller: "Jeg havde bestemt glæde af yogaen undervejs i fødslen, især den gyldne tråd. Den brugte jeg helt til presseveerne startede. Synes også at det dybe ujjayi åndedræt var godt i pauserne, og det kunne tydeligt mærkes på Veras hjertelyd, når jeg formåede at trække vejret dybt og roligt. Nu bruger jeg ujjayi åndedrættet, når hun ligger på maven/brystet og skal sove."

En Gravidyoga elev fortæller: "Tak for en god yoga time i går. Jeg kom fuldkommen flad og var bare træt af at være gravid, men fløj let som en fugl ud efter timen. Så tusind tak for energien. :-)"

Se POLFOTOs fra Gravidyoga af Carsten Snejbjerg, 19. januar 2009.

Undervisning
Gravidyoga undervisningen tager udgangspunkt i Hatha yoga. Den indeholder skånsomme og enkle stillinger, som udføres i et roligt tempo, samt åndedræts-
fokus, meditation, mantra og afspænding.

Deltagere
Gravidyoga forudsætter ikke kendskab til yoga. Alle kan følge med og have glæde af undervisningen. Vi anbefaler gravide uden erfaring med yoga først at begynde på Gravidyoga i 2. trimester. Har du erfaring med yoga fra før, du blev gravid, kan du derimod godt praktisere Gravidyoga i 1. trimester. Du kan herefter fortsætte helt frem til fødslen. Spørg, hvis du er i tvivl.

Kursusforløb
Du kan melde dig til et eller flere af nedenstående kursusforløb, som hver indeholder 7 kursusdage.

Holdnr. Tid Dato Lærer
M9 Mandag
kl. 18:00-19:30
1. mar., 8. mar., 15. mar., 22. mar.,
29. mar., 12. apr., 19. apr.
Fuldt booket - venteliste!
Bodil
T3 Torsdag
kl. 17:00-18:30
4. mar., 11. mar., 18. mar., 25. mar.,
8. apr., 15. apr., 22. apr.
Fuldt booket - venteliste!
Bodil
M10 Mandag
kl. 18:00-19:30
26. apr., 3. maj, 10. maj, 17. maj,
31. maj, 7. jun., 14. jun.
Bodil
T4 Torsdag
kl. 17:00-18:30
29. apr., 6. maj, 13. maj (kl. 10, Kr. Himmelfart), 19. maj (kl. 16, onsdag),
3. jun., 10. jun., 17. jun.
Bodil

Bemærk: Kan du ikke deltage en eller flere af de nævnte kursusdage, er du altid velkommen til at indhente på et af de andre kursusforløb indenfor den periode, du er tilmeldt. Eksempel: Kan du ikke deltage en mandag, er du velkommen en torsdag i stedet, enten i samme uge eller i en anden uge inden kursusforløbet slutter.

Såfremt der er ledige pladser på holdet, er det muligt at starte fra 2. eller 3. kursusdag (med reduceret pris). Ligeledes, hvis du har fulgt et eller flere kursusforløb og gerne vil være med helt frem til din termin, kan du også efter aftale deltage i dele af et kursusforløb (med reduceret pris eller betaling pr. gang).

Pris og booking
800 kr. pr. kursusforløb.

Gå til tilmelding til intensive kurser for at booke en plads. Vi modtager betaling ved bankoverførsel til reg. nr. 3001 kontonr. 0010038731 (Danske Bank; husk at opgive navn ifm. overførslen). Oplys navn og holdnummer. Din plads er reserveret, når vi har modtaget din betaling.

Kursusafgiften refunderes indtil 8 dage før 1. kursusdag. Vi refunderer ikke kursusafgiften for dage, hvor du ikke møder op til undervisningen.

Ashtanga vinyasa yoga og graviditet
Du kan praktisere Ashtanga vinyasa yoga tilpasset din graviditet fra 2. trimester, hvis du er vant til denne yogaform, men ellers ikke. Læs mere her om relevante modifikationer. Gravidyogaen er meget velegnet, hvis du vil holde dig i gang i 1. trimester. Og Gravidyoga kan fint supplere Ashtanga vinyasa yogaen i resten af graviditeten.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, kan du kontakte os på eller her.

Ressourcer


YOGAMUDRA | Strandgade 36 D 2. sal | 1401 København K | | 3296 9591 | © Copyright 2003-09