Patanjalis ashtanga yoga

Patanjali betragtes som yogaens fader. Ikke fordi han opfandt yoga. Men han systematiserede og samlede for første gang den tusindårige viden om yoga på skrift i Yoga Sutra.

Yoga Sutra dateres forskelligt, fra ca. 200 år før til ca. 300 år efter vor tidsregnings begyndelse, da man ved meget lidt om, hvem Patanjali egentlig var. Skriftet består af 195 aforismer, dvs. kortfattede og tankemættede sætninger, fordelt i fire afsnit: Samadhi Pada, Sadhana Pada, Vibhuti Pada og Kaivalya Pada. Her omtales den 'royale' vej, Raja yoga, som rummer ashtanga yoga (otte 'ben') og kriya yoga (transformerende handling) samt elementer af karma yoga (uselvisk handling), bhakti yoga (hengivenhed) og jnana yoga (visdom). Hele videnskaben om yoga blotlægges heri - yogaens formål, nødvendige praksiser, forhindringer man møder undervejs, hvordan de fjernes og præcise beskrivelser af resultatet, man opnår med disse praksiser.

• Samadhi Pada introducerer fuldstændig bevidsthed, som kan opnås gennem yoga, og hvorigennem man kan erkende sin sande natur (selvet) og forene det med det universelle Selv.
• Sadhana Pada omhandler yogapraksis - hvad man skal gøre for at fjerne sorg, bånd og andre forhindringer samt rense og styrke nervesystemet og sindet, så ens sande natur kan komme til udtryk.
• Vibhuti Pada omhandler de overnaturlige krafter, der fremkommer i forbindelse med mere avancerede yogapraksiser som dharana, dhyana og samadhi (se nedenfor), samt disse højere stadier af yoga.
• Kaivalya Pada omhandler yogaens sidste stadier, bl.a. frigørelsen og den fuldstændige bevidsthed.

For at forstå Yoga Sutra fuldt ud har man brug for vejledning fra en vidende lærer, som det er tilfældet med de øvrige, klassiske yogaskrifter. En start kan dog være at studere en kommenteret version af skriftet.

I Sadhana Pada forklarer Patanjali Ashtanga yogaens principper. Ashtanga betyder otte (ashtau) ben eller dele (anga), og der er således otte grundelementer i Ashtanga yoga. Traditionelt skulle man beherske et element ad gangen, før man blev introduceret til det næste af sin guru - på vejen mod selverkendelse og -realisation.

I Ashtanga vinyasa yoga introducerer Sri K. Pattabhi Jois dog først sine vesterlandske elever til det tredje 'ben', asana (stillinger). De begreber, der ligger til grund for de to første 'ben', yama og niyama (regler for social og personlig adfærd), kan nemlig umiddelbart være svære at forstå for alle, som ikke er opfostret med østerlandsk tradition og filosofi. Men gennem krævende asana praksis, kan man gradvist begynde at observere og forstå vigtigheden af pranayama (åndedrætskontrol), ligesom man gennem ujjayi åndedrættet kan opleve klarhed i tanker og sind. Og på den baggrund kan man begynde at udvikle yama og niyama.

Yama (moralske principper)

Du må ikke forvolde skade. Det er essensen af de fem moralske principper for ens opførsel i forhold til såvel andre og samfundet som en selv:

• Ahimsa, ikke-vold.
  Skal ikke blot forstås som det at vende den anden kind til. I stedet skal destruktive handlinger, ord og tanker erstattes med positive og konstruktive, så man ikke forvolder andre eller sig selv skade. Ifølge Patanjali skal en yogi først blive opmærksom på egne handlinger (og deres følger) og tage afstand fra vold mod andre. Dernæst skal man lære at kontrollere ens tanker og sikre sig, at de ikke indeholder ond vilje eller had mod andre. Så skal intentionerne bag tankerne og handlingerne kontrolleres. Og endelig skal man ikke skade sig selv i tanke eller handling, men i stedet betragte sig selv og den medgang og modgang man oplever (også i yogaen) med medfølelse og humor samt tage ansvar for egne handlinger.
• Satya, sandfærdighed.
  At tale og leve sandheden som man bedst kan - uden at skade andre. En yogi skal også søge sin indre sandhed, komme til en dybere forståelse af sin egen helhed og opdyrke selvbevidsthed. Ved at udtrykke ens indre sandhed i tanke, ord og handling, renses krop og sjæl.
• Asteya, ikke-stjæle.
  Tag ikke noget der tilhører andre. Hverken ting eller tanker. Hig ikke efter andres ideer eller ejendom. Ødelæg ikke andres tillid til dig. Og nægt ikke dig selv at realisere din sande natur eller at handle, som du burde.
• Brahmacharya, ikke-spild af livskraft.
  Man skal tøjle sansernes kraft, især sexdriften. Tolkes traditionelt som cølibat, men er snarere afholdenhed. Man bør ikke have sensuelle relationer med andre uden at have hjertet med.
• Aparigraha, ikke-grådighed.
  Lad være med at samle på ting eller tanker. Lad dig ikke binde til jordisk gods eller spiritulle mål. Ved ikke at samle bliver man mindre interesseret i at blive og mere fokuseret på at være, altså forankret i nuet.

I relation til asana praksis kan yamas lære os at respektere kroppens evner og begrænsninger. Aldrig at tvinge os selv ind i stillinger, vi ikke er klar til. Ikke at forvente den ultimative praksis hver eneste gang, men at være glade for hvad vi nu kan - og ikke misunde andre at de måske kan mere. At give slip for stræben efter fremskridt, så udviklingen kan ske i et naturligt tempo - inklusive de tilbageskridt som naturligt vil komme.

Niyama (selvbeherskelse)

Der findes ligeledes fem principper for personlig opførsel, positive handlinger og attituder, der som yamas ovenfor gælder både på det ydre og det indre plan:

• Saucha, renlighed.
  Ikke blot fysisk, men også i tanke og ord. I den fysiske verden skal man passe kropshygiejnen, motionere og holde sig fra korruption. Mentalt skal man tænke 'rene' tanker, baseret på medfølelse fremfor egoisme eller grådighed - endnu en måde at gøre sig fri af udkommet af ens handlinger.
• Santosa, tilfredshed.
  Afgørende for frigørelsen fra trangen til at eje og nødvendig for tilstedeværelse i nuet. Man kan opleve glæder eller sorger, men skal ikke tage dem på sig. Find indre ro og tilfredshed.
• Tapas, at holde kroppen sund og rask.
  En vigtig form for tapas er at være opmærksom på, hvad man spiser. Ikke at spise når man ikke er sulten. At spise ren og afbalanceret (sattvic) kost. Opmærksomhed på kropsholdning og åndedrætsmønstre er andre former, der alle forebygger ophobning af affald i kroppen
• Svadhyaya, studie af selvet.
  Opmærksomhed på krop, sind, intellekt og ego, men også studier af de klassiske skrifter (f.eks. Vedaerne og Bhagavad Gita) sammen med en læremester (guru) der kan lede til større forståelse af selvet. Hjælper en til at beherske handlinger, tanker og følelser.
• Isvara pranidhana, hengivelse til Gud.
  Hos Patanjali er Gud ikke så meget en skabende gud som en overordnet kraft eller en højere bevidsthed. Ved at ofre ens handlinger op til en højere magt kan man bedre opgive at kontrollere udkommet af ens handlinger (selv dem der udføres med et klart og godt formål og af et rent hjerte), og det er igen med til at bevare ens opmærksomhed på nuet fremfor fortiden eller fremtiden.

Altså skal niyama sikre os en ren krop og sjæl.

Uden yama og niyama bliver asana praksis blot endnu en form for motion, og man forpasser muligheden for at opnå dybere bevidsthed og selverkendelse gennem yogaen.

Asana (stillinger)

Ifølge Patanjali kan man ved at udføre asanas tage kontrol over den fysiske krop og derigennem oparbejde den fornødne styrke og udholdenhed til at klare udfordrende og krævende åndedræts-, koncentrations- og meditationspraksiser, som siden skal lede til højere erkendelse. Asana praksis forudsætter som nævnt beherskelse af yama og niyama - at man er fuldt opmærksom på og tilstede i nuet, handler udfra godhed og medfølelse uden tanke for resultatet osv. Egenskaber man nu skal overføre på egen krop og sind.

Yoga Sutra indeholder ikke specifikationer af, hvilke stillinger man skal udføre - endsige i hvilken rækkefølge. Asanas skal 'blot' være stabile og konfortable, uden rastløshed, og udføres med et klart og roligt sind fokuseret på det uendelige (frit for tanker).

Jo mere ubesværet asana praksis bliver, jo mere kan ens bevidsthed fjernes fra kroppen for i stedet at fokusere på sindet og sanserne. Først når uro og ustabilitet i kroppen på denne måde dæmpes, bliver det muligt at observere ens tanker og begynde at forstå, hvilke af dem der er gavnlige, og hvilke man skal slippe (fordi de skader andre eller en selv).

Pranayama (åndedrætskontrol)

Åndedrættet betragtes som 'porten' fra det fysiske/ydre til det mentale/indre plan, bl.a. fordi vejrtrækning er den eneste kropslige funktion, der både kan reguleres bevidst og ubevidst. Gennem kontrol over åndedrættet kan man gradvist lære at kontrollere sindet, i takt med at ens opmærksomhed flyttes fra den ydre verden mod den indre. Patanjali præciserer, at man først må rense og bringe kroppen under kontrol (gennem asana praksis), før man kan lære at dirigere åndedrættet og siden beherske sanserne.

Ordet pranayama er sammensat af prana, som betyder vital energi eller livskraft, og ayama, som betyder forlængelse eller udvidelse. Gennem forlængelse og kontrol af de tre elementer i åndedrættet - indånding (puraka), udånding (recaka) og pausen imellem (kumbhaka) - reguleres og forstærkes livskraften, som ledes rundt gennem kroppens fineste kanaler, nadierne.

Bemærk: Pranayama bør kun udføres under vejledning fra en lærer!

Som de foregående 'ben' er pranayama med til at lære os at være tilstede i nuet - når man fuldt ud fokuserer på åndedrættet, er det svært at tænke på andet.

Ifølge Patanjali er de fire første af de otte Ashtanga principper 'ydre', dvs. nogle man kan arbejde med og efterleve. De fire sidste er derimod 'indre' principper, som udvikler sig på baggrund af de fire første, når man er nået tilstrækkeligt langt i praksis af disse. De nutidige koncentrations- og meditationsteknikker og teknikker til ikke at lade sig påvirke unødigt af sanseverdenen er, ja, teknikker - og ikke så altomfattende som de stadier Patanjali efterfølgende beskriver. Men de kan dog godt bruges som bidrag i det omfang, de hjælper en på vej mod selverkendelsen.

Pratyahara (beherskelse af sanserne)

Når kroppen således er stabiliseret og sindet stilnet, kan man gradvist nærme sig dybere/finere niveauer af bevidsthed. Gradvist overvindes påvirkningen fra sanserne, så ydre stimuli ikke længere kontrollerer ens tanker eller handlinger. Der er ikke tale om, at man fysisk skal trække sig tilbage fra omgivelserne. Man er fuldt bevidst om fornemmelser i kroppen, men uden binding. Pratyahara er urokkelighed - sindet flakker ikke og hænger ikke længere fast i tankemønstre. Tankerne får blot lov at passere.

Dharana (koncentration)

Herefter kan ens opmærksomhed forstærkes gennem intens koncentration. Med dharana binder man bevidstheden til et enkelt punkt. Det er ikke så vigtigt, hvad det er - det kan være navlen, det tredje øje mellem brynene, en blomst, billedet af ens guru eller måske en lyd som det universelle OM - bare det virker, altså bringer sindet under kontrol.

Dhyana (meditation)

Gennem meditation går man derefter endnu dybere. Der er slet ingen tanker længere. Man vil gradvist fornemme og føle samhørighed med den universelle bevidsthed. Man føler sig fri, udfoldet og rolig - fri for alle følelser af binding, både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt; med fuld bevidsthed om altings forbundethed; i en vedvarende tilstand af lyksalig ro, som er uforstyrret af glæder og sorger og fuldstændig absorberet i nuet.

Når sind, ego, sanser, intellekt, krop og åndedræt efterhånden mister deres adskillelse og smelter sammen, nærmer man sig den universelle bevidsthed og samadhi.

Samadhi (ekstase)

Samadhi er fuldstændig frigørelse, hvor den der ved, handlingen at vide og det vidste bliver ét. Fuldstændig absorption. Og i sidste ende opløsning af selvet og forening med det universelle Selv. Ifølge Patanjali er det muligt for alle at opnå samadhi - og på et øjeblik fuldt ud at erkende hvad det vil sige at være forenet med den universelle bevidsthed.

For Patanjali er det kun gennem disse otte principper, at en yogi kan bringe sig i fuldstændig indre balance, frigøre sig fra jordiske bindinger, erkende sin sande natur og ultimativt opnå fuldstændig frigørelse.