|
Kontakt
YOGAMUDRA • Ryesgade 106 2. sal
2100 København Ø
NyhedsbrevFå tilsendt sidste nyt fra os ca. 10 gange om året. Indtast navn og email adresse nedenfor og tryk 'Tilmeld'. Vent venligst... Tak for din tilmelding. Vi skal bede dig bekræfte din email ved at klikke på linket i den email, vi netop har sendt til dig. Derefter vil du være tilmeldt vores nyhedsbrev. |
Om OMOM - eller AUM - er den universelle lyd og det helligste symbol i den hinduistiske dharma (kosmiske og etiske principper om det gode og rette).
OM er første gang omtalt i Vedaerne, som er hellige, indiske skrifter, der er mindst 3500 år gamle. Patanjali nævner også OM i Yoga Sutra (ca. år 200).
Lyden af OM siges at være kilden til alle andre lyde. Første del af symbolet, A, kommer fra dybt i halsen, U siges med munden, mens sidste del, M, dannes med læberne. Halvmånen og prikken over M'et angiver, at lyden er nasal. Hele lydspektret er således repræsenteret i OM'et.
I lyd og form symboliserer OM den uendelige Brahman (ultimativ virkelighed) og hele universet.
Dette repræsenterer Guds treenighed i den hinduistiske dharma, nemlig Brahma (Skabelse), Vishnu (Bevarelse) og Shiva (Destruktion).
De tre elementer i OM'et symboliserer ligeledes:
Et fjerde element i OM'et er en lydløs pause, der følger efter udtalelsen af A, U og M. Den repræsenterer den absolutte, bevidste tilstand, som er yogiernes mål, og symboliseres af prikken over halvmånen.
Endelig siges OM at være essensen af alle mantraer. OM - og andre mantraer - benyttes bl.a. i forbindelse med meditation, hvor de menes at føre individet frem til en højere bevidsthed, når de gentages igen og igen (kaldet japa). Lydvibrationen i mantraet smelter sammen med tankevibrationen og skaber derigennem mental afklarethed. |