|
Kontakt
YOGAMUDRA • Ryesgade 106 2. sal
2100 København Ø
NyhedsbrevFå tilsendt sidste nyt fra os ca. 10 gange om året. Indtast navn og email adresse nedenfor og tryk 'Tilmeld'. Vent venligst... Tak for din tilmelding. Vi skal bede dig bekræfte din email ved at klikke på linket i den email, vi netop har sendt til dig. Derefter vil du være tilmeldt vores nyhedsbrev. |
Ashtanga vinyasa yogaVi tilbyder følgende Ashtanga vinyasa yoga baserede klasser:
Ashtanga Intro (forhåndstilmelding kræves) For nybegyndere. I løbet af et introforløb på 3 klasser à 75 minutter introducerer vi de grundlæggende teknikker (ujjayi åndedræt, vinyasa bevægelse osv.), solhilsen A og B, samt udvalgte stående og afsluttende stillinger. Introforløbet giver dig god forståelse og det bedste fundamentet for fortsat praksis på Ashtanga Guidet og Ashtanga Mysore hold.
Forhåndstilmelding kræves: klik på log ind i menuen ovenfor, opret en profil og/eller log ind, gå derefter til priser og book/køb det introforløb, som du ønsker at deltage i. Din plads er reserveret, når vi har modtaget din betaling.
Ashtanga Guidet For begyndere, let øvede og øvede. Vi træner åndedrættet og bruger god tid på solhilsnerne. Derefter er der gruppeinstruktion/tælling gennem stående, siddende og afsluttende stillinger i det omfang, tiden tillader.
Vi udforsker og udfordrer gerne Ashtanga vinyasa sekvensen af stillinger. Tematisk kan klasserne have fokus på SLOW (detaljeret instruktion i udførelsen af hver enkelt stilling), FLOW (rytme i åndedræt og bevægelse) eller GROW (nye stillinger, eller velkendte stillinger på nye måder), afhængig af læreren, elevgruppen og dagsformen. Centralt er en stadig dybere forståelse af din yogapraksis fremfor mængden af stillinger.
Vi anbefaler, at du supplerer Ashtanga Guidet klasser med Ashtanga Mysore - og dermed lærer at træne stillingerne selvstændigt. Med tiden kan Mysore klasser måske helt erstatte dine guidede klasser.
Ashtanga Mysore For begyndere, let øvede og øvede. På Ashtanga Mysore klasserne træner du selvstændigt i dit eget åndedræts rytme og får en-til-en instruktion efter behov, som bringer dig videre og dybere i din yogapraksis. Altså ingen fælles gruppeinstruktion/tælling, men en 'enetime' sammen med en gruppe. Du skal være indstillet på at lære Ashtanga vinyasa sekvensen af stillinger udenad, men behøver ikke kunne det hele på forhånd. Vi bygger sekvensen op sammen med dig, dvs. introducerer nye stillinger fra første og anden serie efterhånden som du er klar. Her er det også muligt at tilpasse sekvensen efter individuelle behov.
Da der ikke er fælles gruppeinstruktion/tælling på Mysore klasserne, er starttidspunktet flydende. Du skal blot være færdig senest, når klassen slutter.
Se også vores kombinerede Ashtanga Guidet / Mysore morgenyoga klasser.
Ashtanga Mysore træning giver (med tiden) en dybere og mere meditativ praksis end på guidede hold. Betegnelsen "Mysore" kommer af navnet på den by i Indien, hvor Ashtanga vinyasa yogaens læremester Sri K. Pattabhi Jois underviste til sin død i maj 2009, og hvor hans efterfølger Sri R. Sharath (hans barnebarn) viderefører traditionen. Det er den traditionelle måde at lære yogaen på, også for begyndere. |
Mød en elevThomas er 25 år, studerende og bor på Frederiksberg
Hvorfor begyndte du på yoga? For at træne på en anden måde end at cykle 100 km om ugen til og fra studiet. Udbytte af yoga? Yoga har i min hverdag givet mig både fysisk, men også mentalt overskud. |